Årgang 23

Nummer 4

November 2025

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø

"Ingen fremtid - uden fortid"

Foreningen 25. årbog er på vej, og den bliver præsenteret på sædvanlig vis i Besser  Forsamlingshus, den 22. november 2025. Årets tema er "Langemark", og den bærende artikel er denne gang helt klart Søren Møller Sørensens erindringer fra et langt liv i byen. Men bogen indeholder også mange andre artikler, og du kan i dette nyhedsbrev få en lille forsmag på bogens alsidige indhold om et ellers på papiret smalt emne.

Har du ikke mulighed for at deltage i årbogspræsentationen, så husk at du kan bestille årbogen online, og så sender vi den til dig, så snart den er udkommet. Du kan bestille bogen her: http://www.genealogy-samsoe.dk/BestillingAarbog.asp

Årbogen 2025
Det var oprindeligt planen, at årbogen denne gang skulle være uden et gennemgående tema, men allerede da årbogsudvalget tidligt på året afholdt sit første møde, stod det klart, at der var så mange - og ikke mindst gode - artikler på vej om landsbyen Langemark, at vi valgte at skifte mening. Bogen fik således også denne gang et konkret tema - og som det ser ud lige nu, så kommer det måske også til at være tilfældet de næste par år, idet der synes at være gode artikler på lager om udvalgte emner, men den endelige beslutning om dette bliver selvfølgelig først taget, når årbogsudvalget mødes næste gang.

Den største artikel i Årbogen for 2025 er som nævnt i indledningen til dette nyhedsbrev "Sørens Krønike": Søren Møller Sørensen har gennem flere samtaler med Annette Hoff og Knud Tybirk  fortalt levende og detaljeret om et langt liv i Langemark samt om hans slægt i byen, og det er der kommet en rigtig god og læseværdig artikel ud af.

I bogen kommer vi også en tur omkring Kyholm, både i form af en slægtshistorie og med hensyn til genbrug af byggematerialer fra Kyholm i netop Langemark.

Christian Adamsen har bidraget med flere interessante og velskrevne artikler, der spænder vidt fra arkæologiske studier og helt frem til nutiden. Annette Hoff har ud over Sørens historie også bidraget med - eller hjulpet andre med - flere artikler om Langemark og dens beboere gennem tiden.

Bogen indeholder også nogle bidrag fra andre gode forfattere og vi kommer faktisk "langt omkring", selvom emnet rent geografisk synes meget snævert, så alt i alt kan du se frem til en årbog på godt 200 sider, der forhåbentlig er interessant at læse for alle, der har en tilknytning til eller interesse for Samsø.

Årbogspræsentationen 2025
Årbogen bliver præsenteret i Besser Forsamlingshus lørdag den 22. november 2025.

Prisen på årbogen ændrer vi ikke på: Medlemmer kan på dagen købe den nye årbog til en særpris af kun kr. 100 mod normalt kr. 125. For ikke-medlemmer er prisen som sædvanligt kr. 160.

Program for dagen:
14:00 – Salg af den nye årbog (brug bestillingssedlen, som uddeles på dagen).
14:30 – Servering af kaffe/te og kage.
15:00 – Formanden byder velkommen
15:15 – Introduktion af årbogen 1. del
15:45 – Pause
16:15 – Introduktion af årbogen 2. del - og nogle beslægtede emner
16:30 – Afrunding
17:00 – Tak for i dag

Middag efter præsentationen
Efter en mindre pause, hvor der kan strækkes ben og trækkes lidt frisk luft, afholdes sædvanen tro en festmiddag kl. 18.30 for dem, som på forhånd har tilmeldt sig. Tilmelding sker til Niels Henrik Nielsen på telefon 61 70 21 98 eller e-mail niels_henrik@nielsen.mail.dk senest fredag den 14. november.

Vi er i den situation at vores sædvanlige kok har meldt forfald denne gang, så i år prøver vi noget nyt og har truffet aftale med Mark Fnuggi fra Nordby Kro, som laver denne menu til os: Brasseriet oksesteg med sensommer-grønt og hvedekerne-salat serveret med "Samsø guld" og sauce dertil; til dessert en bær-panacotta. Prisen for denne herlige middag er blot kr. 200,00 og vin, øl og vand kan købes på stedet.

Vi foretrækker, at du betaler for middagen på selve dagen, hvor det vil være muligt at betale kontant eller via MobilePay. Skulle du ønske at betale via bankoverførsel, kan det aftales med foreningens kasserer, Niels Erik Thunbo Pedersen, se kontaktinformation til sidst i nyhedsbrevet.

Åbent i Samlingen
Søndag den 23. november om formiddagen kl. 10.00 til 13.00 holder vi åbent for interesserede medlemmer, men kun efter direkte aftale med Niels Henrik Nielsen eller Robert Sørensen - senest lørdag den 22. november om eftermiddagen.

Kommende arrangementer
Foreningen har på nuværende tidspunkt følgende arrangementer på vej:

Lørdag 22. november 2025
Præsentation af Årbog 2025 i Besser Forsamlingshus

Læs alt om dette arrangement ovenfor i dette nyhedsbrev.

Mandag 24. november 2025
Møde i Frimærke- og Postkortgruppen i Cafeen på Onsbjerg Gl. Skole
Møderne starter kl. 19:00. Betaling 20,00 kr. pr. gang til kaffe og småkager.

Tirsdag 20. januar 2026 kl. 19.00
Samsoeroots - på brugerniveau

Er man i tvivl om hvad databasen kan bruges til, og hvordan man finder sine aner og meget andet, så afholder vi et par åben-hus aftener, hvor vi gennemgår de basale funktioner samt nogle af de finesser, som man kan anvende på brugerniveau.

Lørdag 30. maj 2026
Ordinær Generalforsamling

Sted: Stensbjerggård, Kolby
I forbindelse med generalforsamlingen vil foreningen samtidig sit fejre 25 års jubilæum - så husk at reservere hele weekenden. Mere information følger i et senere nyhedsbrev.

"Samlingen" har i øvrigt generelt åbent for medlemmer hver torsdag kl. 13:00-17:00 og i forbindelse med generalforsamlingen samt efter forudgående aftale via en af nedenstående kontakter.

Kontaktoplysninger
Bestyrelse
Niels Henrik Nielsen: e-mail: niels_henrik@nielsen.mail.dk Mobil: 61 70 21 98
Niels Erik Thunbo Pedersen: e-mail: nielsthunbo@gmail.com Mobil: 40 77 95 55
Jens Erik Buur: e-mail: farfarbuur@gmail.com Mobil: 22 31 25 30
Holger Folkmann Villumsen: e-mail: hfvillum@proton.me Mobil: 61 18 35 55
Eva Fast: e-mail: Eva.Fast@oncable.dk Mobil: 20 20 79 60
Suppleanter m.m.
Robert Sørensen: e-mail: rtsn@outlook.dk Mobil: 24 61 12 05
Niels Bøgesvang: e-mail: npbkom@mail.dk
Samlingen: e-mail: samlingen@genealogy-samsoe.dk Mobil: 21 86 45 81

logo_slfs.gif