.jpg',985,793))
Klik på billedet for at se det i original størrelse
Her et billede af et mindeblad over min tipoldefar, der boede i Pillemark og døde der i 1884. Hans forældre var Niels Jørgensen og Maren Sørensen. Jeg har lidt oplysninger om anaerne, men er interesseret i hvis nogen kan bidrage med ydeligere information.
Teksten er:
Minde
Over
Den elskede mand og kærlige fader:
Jakob Nielsen
Født i Pillemark paa Samsø den 26 marts 1802. Aar 1834 indgik han i Ægteskab med Margrete Bertelsdatter, efter hvis død han 1844 ægtede Ane Kirstine Rasmussen. Kun en Datter af 1ste og en Søn af 2det Ægteskab overlever deres gamle Fader. Efter et 18 Dages ofte smertefulde Sygeleje hensov han blidt Torsdag den 11 Marts 1886 næsten 84 Aar gammel. - Det er vel som oftest saa, at vi med Vemod samles ved de hedengangnes Baarer, dels fordi enhver Dødsbaare minder os om den alvorlige Stund, da vi skulle ombytte Tiden med Evigheden, og dels fordi der altid er noget smerteligt ved at skilles fra dem, man længe har tjendt og haft Omgang med. Naar vi nu her ere samlede ved denne hedengangnes, Gaardmand Jakob Nielsens Baare, da er det jo ogsaa - da særlig for hans nærmeste saa naturligt, at Vemod fylder deres Hjerte, og
Dog ville vi sige: her er ingen Grund til Sorg, dels fordi han havde naaet den Alder, da man som oftest er træt af Livsvandringen og navnlig fordi hans Død danner afslutningen paa et skønt og ædelt Liv, saa vi sikkert for haabe, at Døden for ham kun er en Port, en Indgang til et bedre Liv, der venter alle dem, der her have vandret i deres Herres og Mesters fodspor, hvilket Salme Digteren saa skønt udtrykker, naar han siger:
Et helligt Liv en saglig Død
hinanden kjærligt møde.
Dersom vi nu ville fremhæve noget som særlig fremtrædende i den afdødes karakter, da var der et som straks faldt alle i Øjnene nemlig hans fredsommelige, milde barnligeglade Sind. Derfor elskede ogsaa Børnene her i Huset alt som smaa deres gamle Bedstefader med en inderlig Kjærlighed, som børn kun kan faa til den, hos hvem de finder noget tilsvarende til det, der rører sig i deres eget Barnehjerte
O Herre! Du som selv har sagt –
At den der elsker Fred, skal hisset saglig være.
Lad ham, som her til Hvile nu er lagt, -
I Himlen hist gaa ind til Fryd og Ære.
Naar her vi mæt af Dage fra Verden drage skal. –
Og livet med dets Sorg og Lyst har Ende,
Da vil vi ej forsage, men mod Guds Himmelsal
I Tro og Haab vort Blik vi glad vil vende,
Thi der, ved er Frelse for alt hvad tynger her.
Og over Synd og Død vi Sejrer da har vunden.
Og glade vil vi prise vor Gud og Fader kjær.
Som os gav Trøst og Fred i
Aftenstunden.
Velsignet være Dit Minde. !