|
|
Liv og levned på Samsø -
Livserindringer og personlige beretninger
Årbogen er denne gang baseret på en række
skildringer af livet på Samsø, berettet af nulevende og afdøde personer
med rødder på øen. Der er dermed ikke noget egentligt hovedtema for
bogen, men de forskellige
beretninger supplerer nu hinanden godt, så helheden er i orden.
Nogle af bogens artikler har ligget hos redaktionen et stykke tid, men
har nu fundet plads i årbogen. Desværre er nogle af forfatterne gået
bort i mellemtiden, men vi har valgt at bringe deres artikler alligevel,
da de stadig er relevante og kan være med til at beskrive, hvordan livet
foregik på Samsø i tidligere tider.
Indholdet er således en blanding af erindringer om gammelt og nyt i Samsøs lokalhistorie eller om slægterne og bogen består af
en række både store og små artikler..
Årbogen blev præsenteret i Besser Forsamlingshus lørdag 23. november 2019, hvor redaktionen
også gav en kort introduktion til nogle af årets emner.
Bogen kan bestilles gennem foreningen - Se nedenfor.
|