

 |
 |
Ørby - En arbejderlandsby på Samsø
Vi har igen valgt en af øens landsbyer som
tema for årbogen, denne gang Ørby på det sydlige Samsø. Byen har en
interessant historie, bl.a. på grund af en stor brand i 1871, der
raserede størstedelen af byens huse.
Bogens artikler er skrevet af en lang række forfattere
fra personer med museumsfaglig og historisk baggrund til
personer, der har oplevet Ørby som bysbørn eller som feriebørn ved
bedsteforældrene. Enkelte forfattere har som oldebørn eller tipoldebørn
af en udvandret slægtning søgt egne rødder på Samsø, ligesom stor
tilflytning af arbejdskraft til Brattingsborg er repræsenteret og
beskrevet.
Årbogen bliver - hvis det er muligt af hensyn til Corona-restriktioner - præsenteret i Besser Forsamlingshus lørdag den 28. november 2020, hvor redaktionen
også giver en kort introduktion til nogle af årets emner.
Bogen kan bestilles gennem foreningen - Se nedenfor.
|