Musik på Samsø Historiske
brudstykker af musiklivet på Samsø fra godsmusikanter til moderne
rock'n'roll
Bogen gennemgår, hvordan musiklivet på Samsø har udviklet sig gennem tiden
fra omkring 1700-tallet til vore dage. Musikerne på Samsø er gennem tiden
blevet inspireret til at lære at spille et instrument, og det er derfor helt
naturligt, at musikerne også er begyndt at spille sammen i orkestre.
Fortællingerne i bogen vidner om, hvordan Samsø er blevet så interessant for
musikere fra nær og fjern, at de har valgt at bosætte sig på Samsø og
deltage i øens musik- og kulturliv.
Det har blandt andet haft stor betydning for udviklingen af musiklivet på
Samsø, at Brundby Hotel er blevet til et ”rockhotel”, at der er en årlig
festival, og at Søholm Opera afholder koncerter og synger opera i Brugsen og
på gader.
I nogle byer afholdes der viseaftener og musikevents, og skal familien ud at
spise en aften, vil de året rundt kunne opleve levende musik flere steder på
Samsø.
I bogen fortæller Samsøs forskellige musikere og spillemænd deres personlige
historier, ligesom de bidrager med at fortælle om, hvilke orkestre de har
spillet sammen med. Bogen bygger derfor på musikernes og spillemændenes egne
fortællinger og giver dermed en sociologisk forklaring på Samsøs
musikhistorie gennem tiden.Årbogen bliver præsenteret i Besser Forsamlingshus lørdag den 25. november 2023.
Bogen kan bestilles gennem foreningen - Se nedenfor.
|