Vi er også på Facebook:  FaceBookIcon.gif

logo.gif (4325 bytes)
Stiftet 19. maj 2001

Nyt om SLFS:
Nyhedsbrev februar 2024
Husk at betale kontingent
Husk at bestille Årbogen 2023
Det sker i 2024
Samsø billed database
Samsø slægtsnavne
 

UK.png English Summary

Nyeste artikler:

Opdateret:
11/07/2023
af: Niels Erik Thunbo Pedersen

Webmaster:
Niels Erik Thunbo Pedersen

Sprog/Language:

Persondatapolitik:
Persondata- og Cookiepolitik

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø Du er ikke logget ind
LOG IND
»Ingen fremtid - uden fortid«
Billede af et ukendt drengebarn - en lille solstrålehistorie
Skrevet af: Niels Erik Thunbo Pedersen, 14/02/2021
Vis Oversigten

Er alle gamle billeder nu også lige interessante og hvad nu hvis personen er ukendt?

Det er kort og godt indgangen til følgende lille historie fra foreningens arkiv ”Samlingen”. Starten på historien er et fotoalbum og en større samling af løse billeder som foreningen fik i gave for 10 – 15 år siden af en lokal samsing. Som det så ofte er tilfældet bestod gaven af billeder fra indgiftede familier og det var sparsomt med oplysninger om de afbildede personerne.  Der var sporadisk skrevet hilsner til modtageren på bagsiden – og det hjalp selvfølgelig lidt. 

Motiverne var som ved private familiefotos personer, portrætter, grupper af personer og nogle få fra arbejdssituationer. Vi kunne se gengangere blandt personerne og efterhånden havde vi fundet navne frem på flere. Det var en proces, som har kørt over flere år, og uden en mulighed for at dele dem på internettet ville det være en helt umulig opgave.

Tiden gik, og siden har vi nu fået f.eks arkiv.dk, hvor man jo kan prøve at søge efter anerne. Intet i denne verden er gratis og ej heller arkiv.dk – hvert eneste billede koster lagerplads og dermed kroner. Derfor er det en evig udfordring, hvornår vi skal fravælge visning af et billede. Viser vi ikke billedet, ja så bliver personen aldrig nogensinde genkendt, og vi kunne i princippet ligeså godt kassere det.

Det gjorde vi ikke med billedet herunder, som blev lagt på lagt på arkiv.dk for 5 år tilbage, og så pludseligt en dag ligger der besked i indbakken på vores mail.  Den lille dreng på billedet var afsenderens far Ejner Gotfred Carlsen født i Ørby på Samsø. 

 

Ved siden af ses et af de billeder, hvor vi havde identificeret en familie med deres børn, hvoraf et vidste sig at være drengen, og jo kigger man nøje på billederne kan sagtens se en lighed. Den bedste identifikation eller genkendelse får man nu fra familien selv. 

Fra den nu 80-årige datter af den lille dreng har vi fået utroligt mange og gode informationer, om andre dele af slægten Søren Sørensen Mand fra Tanderup og hendes egen familie. Forældrene Barbara og Jens Karl Carlsen flyttede ca. 1912 til Eskebjerg og siden til Hjembæk (lokaliteter på Sjælland). Hun har også kunnet fortælle at de boede knapt 10 km fra Ejners fætter Charles Skjødt (f. i Vesterløkken) – mødrene Barbara og Dorthea Sørensen var søskende fra Søren Sørensen Mands tredje ægteskab.

Efterhånden er dele af det store billedmateriale begyndt at hænge sammen, og moralen er vel, at det engang krones med held at vise alle slags billeder, og så håbe på gevinst en dag. Og vil man hjælpe sine børn og børnebørn så skriv meget gerne bagpå billederne, hvem personerne er, hvor billedet er taget og evt. i hvilken anledning.        

www.genealogy-samsoe.dk - 0
Grafik og tekst er optimeret til Internet Explorer
Set bedst med en skærmopløsning på 1024 x 768 eller højere
AspUpload Table Editor
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.03