Slægts- og
    Lokalhistorisk Forening Samsø udgiver også i 2015 en serie lokalmærker.
	BESTIL ON-LINE
	
	De fem motiver til årets Samsø Lokalmærker er hentet fra Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsøs årbog 2015.
	Bogens titel er: ”Samsø – Nogle Tilbageblik”, og den er foreningens 15. årbog i rækken.
	Årets årbog indeholder primært en række personlige 
	beretninger om tiden på Samsø for år tilbage. Materiale og information er desuden hentet 
	i offentlige og private arkiver herunder i foreningens eget arkiv i Onsbjerg Gl. Skole på Samsø. 
	
	
	Mærkerne forestiller:
	Motiv nr. 1: Nordby Hovedgade 28 som huset så ud omkring år 1900. I 
	midten af 1800-tallet var her et rebslageri og senere bageri frem til 1972, 
	hvorefter der har været hvidevareforretning i en årrække. Nu er der 
	restaurant og se hvordan bygningen nu ser ud i årets udgave af årbogen. 
	Motiv nr. 2: Zone Redningskorpsets ambulancefly af typen KZ IV. OY-DIZ fløj 
	første gang 4. maj 1944. OY-DIZ fik i 1949 ved flyveambulancetjenestens 
	10-års jubilæum navnet "Folke Bernadotte" efter den svenske greve og 
	fredsmægler af samme navn. Læs i bogen om flere spændende aktioner på Samsø 
	med dette fly.
	Motiv nr. 3:Udsnit af reklame bragt i Samsø Folketidende den 8. januar 1930 for en Benzona malkemaskine, som ifølge reklamen tilsyneladende er mere naturlig for koen 
	end en malkepige.
	Motiv nr. 4: Arent Gommesen bag den hestetrukne plov i 1939. I 1971 solgte 
	Arent Gommesen husmandsstedet ”Nordlyst” til Gert Jørgensen, der i årbogen har skrevet om Nordbys udvikling fra dengang til i 
	dag, hvor det meste af det pulserende landsbyliv er helt forsvundet.
	Motiv nr. 5: Søbygaard omkring 1940, mens der stadig var stråtag på 
	stuehuset. Hvordan livet som karl på gården kunne opleves i 1947-1948 er 
	levende beskrevet af Gert B.Gommesen.
	
	Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til Samsøs kulturhistorie gennem 
	indsamling, opbevaring og formidling af slægts-og lokalhistoriske 
	materialer, så de bliver tilgængelige for foreningens medlemmer og andre, der 
	interesserer sig for Samsøs historie.
	
	Lokalmærket for 2015 vil være til salg på Samsø fra og med den 
	28. november. Det vil tillige kunne købes direkte hos foreningen i Onsbjerg Gl. Skole, Tanderupvej 15 i åbningstiden (torsdage 13:00-17:00), eller det kan bestilles on-line
    HER
Oplag 
	200 ark. Trykt hos FS Tryk, 8305 Samsø