Vi er også på Facebook:  FaceBookIcon.gif

logo.gif (4325 bytes)
Stiftet 19. maj 2001

Nyt om SLFS:
Nyhedsbrev februar 2024
Husk at betale kontingent
Husk at bestille Årbogen 2023
Det sker i 2024
Samsø billed database
Samsø slægtsnavne
 

UK.png English Summary

Nyeste artikler:

Opdateret:
11/07/2023
af: Niels Erik Thunbo Pedersen

Webmaster:
Niels Erik Thunbo Pedersen

Sprog/Language:

Persondatapolitik:
Persondata- og Cookiepolitik

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø Du er ikke logget ind
LOG IND
»Ingen fremtid - uden fortid«
Samsø Lokalmærker 2010
Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø udgiver også i 2010 en serie lokalmærker.

BESTIL ON-LINE

De fem motiver til årets Samsø Lokalmærker er hentet fra Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsøs årbog 2010. Bogens titel er: ”Hvad arkiverne gemte. Folk og historier fra Samsø”, og den er foreningens 10. årbog i rækken.

En række forfattere har været på jagt i arkiverne – i foreningens eget arkiv i Onsbjerg såvel som i de private familiearkiver, og det er der også denne gang kommet en række interessante og meget læseværdige artikler ud af.


Mærkerne forestiller:

Motiv nr. 1: Skippergården i Nordby. En af Samsøs få bevarede firlængede gårde. Skippergården er kilde til en brevveksling fra årene 1818 - 1857. Brevene er skrevet af skolelærer i Herlufmagle på Sjælland, Michel Rasmussen (1798-1859), der var bondesøn fra Nordby.

Motiv nr. 2: Hus i Kolby Kås omkring år 1910. Det havde front mod havet og lå omtrent, hvor Samsø Andel & Korn (SAK) nu ligger. Her boede fisker Jens Peter Jensen, hvis liv er beskrevet i årbogen.

Motiv nr. 3: Kolhøj Mølle i Brundby, malet af Frederik Larsen Særsløv i 1916. Netop i år er der påbegyndt en større renovering af møllen, som er et af Samsøs historiske klenodier. Maleriet blev oprindeligt købt af Bertel Madsen (1870-1931), der var skolelærer ved Brundby Skole, Bertel Madsen skriver i bogen om tiden i Langemark omkring 1880. Billedet er i privat eje.

Motiv nr. 4: Anton Rosens hus i Tranebjerg, opført i 1901 til brug som Teknisk Skole. Bygningen har senest været Samsø Kommunes rådhus og er nu ved at blive ført tilbage til sit oprindelige udseende. Læs om murermester J. J. Jensen, der var med til at opføre huset, og som senere blev leder af skolen.

Motiv nr. 5: Møllebakken i Pillemark. Lad tankerne gå 100 år tilbage i tiden, når du læser den tidligere beboer Mikkel Jørgen Hansens egne beretninger fra dette sted i perioden omkring starten af 1900-tallet.

Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til Samsøs kulturhistorie gennem indsamling, opbevaring og formidling af slægts-og lokalhistoriske materialer, så de bliver tilgængelige for foreningens medlemmer og andre, der interesserer sig for Samsøs historie.

Lokalmærket for 2010 vil være til salg på Samsø fra og med den 27. november. Det vil tillige kunne købes direkte hos foreningen i Onsbjerg Gl. Skole, Tanderupvej 15 i åbningstiden (torsdage 13:00-17:00), eller det kan bestilles on-line HER

Oplag 500 ark. Trykt hos Samsø Posten ApS, 8305 Samsø

Samsø julemærke 2010 - Nordby
Samsø Julemærke 2010 - Brundby Mark
Samsø Julemærke 2010 - SS Philadelphia
Samsø Julemærke 2010 - Langemark
Samsø Julemærke 2010 - Østerby

Se hele arket

Prisen er 25 kr. pr. ark  plus evt. forsendelse kr. 6,00 pr. brev op til 50 g. - Men du kan spare portoen ved også at bestille Årbog 2010, for så sender vi det hele portofrit til dig. Bestil årbøger ved at klikke HER
www.genealogy-samsoe.dk - 0
Grafik og tekst er optimeret til Internet Explorer
Set bedst med en skærmopløsning på 1024 x 768 eller højere
AspUpload Table Editor
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.03