Vi er også på Facebook:  FaceBookIcon.gif

logo.gif (4325 bytes)
Stiftet 19. maj 2001

Nyt om SLFS:
Nyhedsbrev februar 2024
Husk at betale kontingent
Husk at bestille Årbogen 2023
Det sker i 2024
Samsø billed database
Samsø slægtsnavne
 

UK.png English Summary

Nyeste artikler:

Opdateret:
19/04/2024
af: Niels Erik Thunbo Pedersen

Webmaster:
Niels Erik Thunbo Pedersen

Sprog/Language:

Persondatapolitik:
Persondata- og Cookiepolitik

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø Du er ikke logget ind
LOG IND
»Ingen fremtid - uden fortid«
Samsø Lokalmærker 2012
Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø udgiver også i 2012 en serie lokalmærker.

BESTIL ON-LINE

De fem motiver til årets Samsø Lokalmærker er hentet fra Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsøs årbog 2012. Bogens titel er: ”Træhåndværk på Samsø”, og den er foreningens 12. årbog i rækken.

Vi har i år valgt et tema, som dækker bredt over mange menneskers virke, men som alligevel er begrænset til de fag, som benyttede træ som materiale:  Billedskærere, karetmagere, bødkere, skibsbyggere samt tømrere og snedkere. Artiklerne bygger på information hentet i offentlige og private arkiver, herunder foreningens eget arkiv i Onsbjerg Gl. Skole på Samsø.


Mærkerne forestiller:

Motiv nr. 1: Udsnit af krucifiks udført af billedskærer Bertel Olsen fra Brundby i 1879. Krucifikset hænger i Kolby Kirke (Foto: Niels Henrik Nielsen).

Motiv nr. 2: Kutteren "Ketana" bygget 1959 på skibsværftet i Ballen. Kutteren ses her på sin prøvetur efter bygningen på værftet. Årbogens første artikel handler om bådebyggeriet på værftet i Ballen i 1950-erne og 1960-erne frem til lukningen i 1970, fortalt af Per Thorkild Hansen.

Motiv nr. 3: "Smørdrittel" som dem, der blev lavet af mejeriernes bødkere af drittelstave produceret i Michael Nielsens tømrerforretning i Onsbjerg. I årbogen beretter Ole Pedersen om denne tømrervirksomhed, der blev drevet af først Michael Nielsen og derefter af sønnen, Niels Nielsen, frem til ca. 1980.

Motiv nr. 4: Karet, som den er afbildet på karetmager Chr. Bangs fakturaer i 1932. Chr. Bang og flere andre af øens karetmagere er beskrevet i en artikel af Morten Holm Madsen, som selv har oplevet karetmagerens værksted i sin barndom på Samsø i 1930-erne.

Motiv nr. 5: Udsnit af træskærerarbejde, som Jens Jensen den Yngre i 1700-tallet har udført i Engum Kirke nordøst for Vejle. Billedet viser "Sandheden", som sammen med en række andre dyder er afbildet på prædikestolen i denne kirke. Jens Jensen, der kom fra Samsø, har sammen med faderen af samme navn udført flere store udsmykningsarbejder i træ i kirker i Østjylland. (Foto: Niels Henrik Nielsen).

Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til Samsøs kulturhistorie gennem indsamling, opbevaring og formidling af slægts-og lokalhistoriske materialer, så de bliver tilgængelige for foreningens medlemmer og andre, der interesserer sig for Samsøs historie.

Lokalmærket for 2012 vil være til salg på Samsø fra og med den 24. november. Det vil tillige kunne købes direkte hos foreningen i Onsbjerg Gl. Skole, Tanderupvej 15 i åbningstiden (torsdage 13:00-17:00), eller det kan bestilles on-line HER

Oplag 500 ark. Trykt hos Samsø Posten ApS, 8305 Samsø

Samsø julemærke 2012 - 1
Samsø Julemærke 2012 - 2
Samsø Julemærke 2012 - 3
Samsø Julemærke 2012 - 4
Samsø Julemærke 2012 - 5

Se hele arket

Prisen er 25 kr. pr. ark  plus evt. forsendelse kr. 6,00 pr. brev op til 50 g. - Men du kan spare portoen ved også at bestille Årbog 2012, for så sender vi det hele portofrit til dig. Bestil årbøger ved at klikke HER
www.genealogy-samsoe.dk - 0
Grafik og tekst er optimeret til Internet Explorer
Set bedst med en skærmopløsning på 1024 x 768 eller højere
AspUpload Table Editor
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.03