Vi er også på Facebook:  FaceBookIcon.gif

logo.gif (4325 bytes)
Stiftet 19. maj 2001

Nyt om SLFS:
Bestil årbogen 2020 her
Nyhedsbrev maj 2020
Husk at betale kontingent
Referat af Generalforsamlingen
Det sker i 2020
Samsø billed database
Samsø slægtsnavne
 

UK.png English Summary

Nyeste artikler:

Opdateret:
09/02/2020
af: Niels Erik Thunbo Pedersen

Webmaster:
Niels Erik Thunbo Pedersen

Sprog/Language:

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø Du er ikke logget ind
LOG IND
»Ingen fremtid - uden fortid«
Arkiver og arkivalier
Skrevet af: Bent Holm Christensen, 21/10/2006 - Redigeret af: Niels Erik Thunbo Pedersen
Vis Oversigten

En lettere redigeret version af Bent Holm Christensens artikel i bladet "Slægten" nr. 33, Januar 2006

Er du blandt de slægtsforskere der har aner fra Samsø, kan du prise dig lykkelig. Det er nemmere grundet øboere i ældre tider ikke flyttede meget rundt, men ofte fandt deres mager på fødeøen.

Kortudsnit, Samsø Til venstre ses et udsnit af kort over Samsø fra Pontoppidans danske Atlas 1763

Som det ses på kortet, er Nordsamsø med sognet Nordby(A) forbundet til Sydsamsø med sognene Onsbjerg(M), Besser TA \s "Besser" (S), Kolby(Ö) og Tranebjerg(E) med en smal landtange ved Kanhavekanalen.

Denne landtange begrænsede samkvemmet mellem nord og syd og det har i ældre tider bevirket at ægteskaber mellem samsinger fra nord og samsinger fra syd var en sjældenhed.

En af Slægtsforskningens grundregler er, at man skal søge efter arkivalierne i den myndighed, hvor disse blev skabt.

Dette gælder naturligvis også for Samsø, hvor den øverste myndighed var kongen, og sager der skulle behandles af kongen eller statsmagten kan findes på Rigsarkivet for eksempel i Danske Kancelli, militære arkivalier, love og forordninger, folketællinger, skatter til kongen og retssager som ikke kunne behandles lokalt mm.

Retningslinierne er de samme som kendes fra slægtsforskning i det øvrige Danmark.

Administrativt har Samsø ført en omskiftelig tilværelse.

Den kirkelige administration har været den samme siden den tidlige middelalder, hvor Samsø har hørt til Århus Stift, og de fem sogne har hørt under Samsø-Tunø provsti.

Verdsligt ser det noget anderledes ud.

Fra den tidlige middelalder hørte Samsø til det jyske Åbo Syssel, der var delt i to herreder Nordre- og Søndre Herred.

I Valdemarstiden blev øen tilknyttet Kalundborg Len og var ejet af kongemagten.

Det var lensmanden i Kalundborg Len, der opkrævede skatter for kongemagten, og her finder vi nogle af de første jordebøger fra Samsø fra omkring 1595 til omkring 1660.

Da Svenskekrigene, der også havde hærget Samsø, sluttede i 1660 og Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge, måtte kongen finde erstatninger til blandt andet rigets hofmester og lensmand i Kalundborg Joachim Gersdorff, der havde mistet sine godser i Skåne.

Familien Gersdorff fik skøde på Samsø i 1661, og øen fik nu et grevskab som myndighed, og birke- og kaldsretten tilfaldt godset og Samsø blev et selvstændigt birk.

Danmark blev dette år inddelt i amter, og Samsø Herred kom under Holbæk Amt.

Alle disse begivenheder betyder at de gejstlige sager, herunder de originale kirkebøger skal studeres på Landsarkivet i Viborg, og alle de verdslige sager kan ses på Landsarkivet for Sjælland.

Ejendomsforholdene på Samsø adskiller sig fra det øvrige Danmark ved at bønder og husmænd var ejere af deres bygninger med grund og tilhørende jordstykke inde i landsbyerne, og kun var fæstere af produktionsjorden udenfor byen.

Disse ejerforhold fortsatte også efter at gårdene blev udflyttet.

Kirkebøgerne fra Samsø kan ses på mikrokort på alle statens arkiver fra omkring 1700 til 1891.

Desværre brændte kapellanens hus i Onsbjerg den 18. december 1814, og heri lå alle de gamle kirkebøger fra Onsbjerg Sogn, så kirkebøgerne fra Onsbjerg Sogn findes kun fra 1814.

Lokalarkiver

Lokalarkiverne på Samsø er et væsentligt arkiv for alle som forsker i Samsø og øens historie.

Samsø Egnsarkiv

Smedegade 30, Tranebjerg, 8305 Samsø

Tlf. 86 59 19 24

Daglig leder: Kirsten Borch Hansen

På Egnsarkivet findes udover det reproducerede kildemateriale, en guldgrube af lokalt arkivmateriale, med mange samsøbilleder, skolearkivalier, erhvervs- og foreningsarkivalier, arkivalier om slægter og personer fra Samsø.

Når jeg bruger ordet guldgrube, tænker jeg specielt på arkivalier skabt af Frederik Poulsen, født i Brundby på Samsø 1865.

Frederik Poulsen flyttede 1895 fra øen og bosatte sig i København, hvor han havde fået job i en boghandel.

Inden han forlod Samsø skrev han sin slægts historie og lavede optegnelser om sagn, viser, folkeskikke og overtro mm fra Samsø.

Omkring århundredeskiftet må han have brugt al sin fritid på Landsarkivet i København, hvor han i indbundne notesbøger med pen og blæk afskrev forkortede udpluk af arkivalier vedrørende Samsø.

Nedennævnte arkivalier blev afskrevet:

Beskrivelser af Samsø bl.a. Reesen der var skrevet på latin.

Samsø skifteprotokoller 1700 – 1837.

Samsø tingprotokoller 1857 – 1862.

Samsørelevant stof i forskellige aviser i perioden 1798 – 1920.

Det er forkortede udgaver uden overflødigt kancellisprog kun med det væsentlige i sagen samt de involverede personer.

Disse notesbøger opbevares i et brandsikret stålskab på lokalarkivet.

Frederik Poulsen efterlod sig også avisudklip fra Samsø Folkeblad.

1902 udgav Frederik Poulsen bogen: ”Historiske og kulturhistoriske efterretninger om Samsø”.

Lokalarkivet indeholder udover det ovennævnte også mange andre fine godbidder for en samsøslægtsforsker.

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø’s arkiv

Onsbjerg Gl. Skole, Tanderupvej 15, Onsbjerg 8305 Samsø

Daglig ledelse: Foreningens frivillige

Dette arkiv har fundet husly til Ebba og Laurits Kjær-Hansens enorme samling af slægtsforskningsmateriale vedrørende Samsø.

Laurits Kjær Hansen, der er barnefødt på Samsø, har gennem et langt liv samlet materiale på arkiverne, til stor gavn for slægtsforskere, der søger oplysninger om Samsø, og Laurits var altid villig til at hjælpe og kunne i sit store arkiv finde det man søgte.

Udover samlingen, indeholder det private arkiv også arkivalier afleveret til foreningen, og kopier af kirkebøger og folketællinger og meget mere.

En registrering af samlingens indhold kan ses på foreningens hjemmeside.

Samlingen på Onsbjerg gl. skole er absolut et besøg værd, og åbnes efter behov.

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø, der blev stiftet 2001, er samlingspunkt for alle der slægtsforsker i Samsø.

Foreningen udgiver hvert år en Samsø Årbog med mange spændende fakta og fortællinger fra Samsø.

Hjemmesider

www.genealogy-samsoe.dk

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø har en spændende hjemmeside, hvor man kan læse alt om foreningens bestyrelse og aktiviteter mm samt søge i nedennævnte nyttige databaser:

Folketællinger 1890 til 1921.

Kirkebøger over fødte på Samsø 1700 til 1915

og viede i Nordby 1701-1814,

(viede og døde på Samsø 1700-1915 er på trapperne),

Portræt og billeddatabase,

Samsø huse,

Adresse/Skattebog 1928-29 og

Samsinger i treårskrigen 1848-50.

www.samsoeroots.dk

Der findes også andre fremragende hjemmesider om Samsø, der henvender sig til samsøforskere, bl.a. ovennævnte fortræffelige hjemmeside lavet af Karl Erik Kornmaaler Mikkelsen. Titlen er:

”Samsøslægtsforskning – find dine rødder”.

Her findes diverse databaser, billeder, nyheder og meget andet relevant stof for slægtsforskere.

Karl Erik Kornmaaler Mikkelsen, har også en hjemmeside om sin slægt og Samsø på adressen:

www.kornmaalersiden.dk

http://home.worldonline.dk/skusanne

Inge Lise Vohnsens hjemmeside kaldet

”Vohnsens slægtsforskning side”

indeholder en database med mange slægtsdata fra Samsø,

http://web.telia.com/~u45400170/Index.htm

Brian Petersens hjemmeside med folketællinger fra Holbæk Amt herunder Samsø fra 1787-1921.

www.geocities.com/psandbol/roots.html

Peter Sandbøls hjemmeside om Samsø og Endelave indeholder mandtal fra Samsø 1688-1739.

Litteratur

I indledningen blev nævnt at slægtsforskere med aner på Samsø var lykkelige, det gælder specielt hvis de har aner fra Nordby, for her er grundstammen i deres slægtsforskning allerede udført.

Her kan man søge hjælp i den litteratur, der er skrevet om livet og menneskene på Samsø.

Nedennævnte to bøger er absolut nogle af hovedværkerne blandt slægtslitteraturen på Samsø, idet de for hver gård og hus i Nordby Sogn i en periode på ca. 300 år med start omkring 1650, slægtled efter slægtled beskriver de familier der har beboet disse, samt hvor deres voksne børn bosatte sig og stiftede familie.

Begge bøger er skrevet af to nordbyboere, og er baseret på interviews af byens borgere sammenkædet med slægtsforskning i de tilgængelige kilder.

Når man går en tur i Nordby fra hovedgaden ad Østre Ringvej, ser man at den første sidevej hedder Jacob M Hansen vej og næste sidevej hedder Chr Kornmaalers vej, de er begge opkaldt efter de to nordbyboere, der kortlagde de mange slægter i Nordby Sogn.

Jacob Michael Hansen blev i 1916 ansat ved Nordby nye fællesskole og arbejdede ved Nordby skolevæsen i 40 år heraf de 18 som førstelærer.

Christian Kornmaaler var gårdejer i Nordby på ejendommen matr. 72 og var sognerådsformand i Nordby fra 1957 indtil 1962, da Samsø blev en kommune.

Af Nordby Sogns Historie

af Jacob M Hansen

Ravensborg Tryk 1969

Bogen indeholder i første afsnit en indgående beskrivelse af nordbybøndernes forhold under landsbyfællesskabet og i anden del er gårde og gårdfolk i Nordby Sogn beskrevet.

Nordby på Peder Paarses tid

Nordby på Peder Paarses tid

af Jacob M. Hansen.

Trykt i Århus på De Forenede Bogtrykkerier 1949.

Bogen er skrevet på basis af sager i tingbøgerne fra Samsø, suppleret med andre arkivalier og beskriver livet i Nordby omkring år 1700.

En særdeles læseværdige bog.

I Holbæk Amts årbøger 1937 har Jacob M. Hansen tillige skrevet artiklen: ”Nordby kirkes beliggenhed og sognets forsvundne byer”.

Husmænd og håndværkere i Nordby Sogn

af Chr. Kornmaler

Forlag: Samsø Boghandel v/ H. Hemmingsen 1974.

Første afsnit fortæller om Nordby og om forhold i byen med fokus på nogle emner som Jacob M Hansen ikke nævner.

Andet afsnit beskriver huse og husfolk i Nordby Sogn, hvilket i praksis er de familier i Nordby Sogn, som ikke er beskrevet af Jacob M. Hansen, og derved får vi en komplet fortegnelse over familierne i Nordby Sogn gennem 300 år.

Historiske og kulturhistoriske efterretninger om Samsø.

af Frederik Poulsen

Trykt i København hos

Mathius Truelsens Typogravure og bogtryk 1902.

Den tidligere nævnte Frederik Poulsen fik, som det ses, også tid til at skrive en fremragende og læseværdig bog om Samsø og dens beboere.

Der ligger en ø -- SAMSØ

af John Roth Andersen

Trykt hos Fyens Stiftsbogtrykkeri i Odense 1981

ISNB 87-981114-1-8

Bogens 600 sider er velskrevet med mange flotte billeder fra Samsø, og fortæller så utroligt meget om Samsø og dens indbyggere, at selv et kort resume af emnerne vil fylde for meget i denne artikel.

Bogen er et must for alle der holder af Samsø.

Af samme forfatter er udgivet:

Gamle Samsø Billeder

Minder fra en svunden tid

Bind 1 til 4

Udgivet af Flemming Andersens Boghandel i Tranebjerg i samarbejde med forfatteren.

Trykt hos Århus Stiftsbogtrykkeri 1983-1986.

Der er udgivet to slægtsbøger om slægter fra Samsø:

Slægten Holm fra Alstrup i Besser TA \s "Besser"  Sogn Samsø

udgivet af Nordisk Slægtsforskning 1977

Beskriver slægten til gårdmand i Stavns Søren Jørgensen Holm født 1792 i Alstrup i Besser TA \s "Besser"  Sogn og hustru Barbara Margrethe Rasmusdatter født 1787 i Stavns i Onsbjerg Sogn og deres forfædre og efterkommere.

Slægten Gylling fra Samsø

udgivet af Nordisk Slægtsforskning 1975.

Beskriver slægten til skipper og gårdmand i Tranebjerg Jens Pedersen Gylling, født 1794, og Gjertrud Nielsdatter samt deres forfædre og efterkommere.

Af andre bøger og artikler om Samsø, hvor slægtsforskeren kan hente oplysninger og inspiration kan nævnes:

Fortællinger fra Samsø og Røsnæs

af Bent Rasmussen

udgivet af H. Hemmingsens Forlag i Tranebjerg 1958.

Bent Rasmussen var lærer på Samsø og en flittig forfatter, der har skrevet meget mere om Samsø end omtalt her, hvilket fremgår af side 589 i John Roth Andersens bog ”Der ligger en ø – Samsø”.

Bent Rasmussen har tillige udgivet en række artikler med fællestitlen ”Skolevæsenet på Samsø” hvori han fortæller om alle skolerne og deres lærere.

Artiklerne blev publiceret i Holbæk Amt historiske Årbøger bind 47 til 54, udgivet af Historisk Samfund for Holbæk Amt 1954-1960.

Samsø i krigsårene 1801-14

af Th. Thaulow

I kommission hos Boghandler Henri Neble i Tranebjerg 1934.

Kirkerne på Samsø

Bind 25-26 i Nationalmuseets bogværk om Danmarks kirker.

Historiske huse i Nordby på Samsø

Udgivet af Nationalmuseet i samarbejde med Samsø Museum.

Den nævnte litteratur om Samsø er kun et lille udpluk af den mængde litteratur der findes om øen, og den er udvalgt efter hvad jeg selv har brugt mest i min forskning i Holm slægten på Samsø.

www.genealogy-samsoe.dk - 0
Grafik og tekst er optimeret til Internet Explorer
Set bedst med en skærmopløsning på 1024 x 768 eller højere
AspUpload Table Editor
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.03