Jeg er andengenerationsudvandrer fra Samsø og har altid interesseret mig for Samsøs historie og hvad den indeholder. Jeg har forsket i mine forældres slægter, som begge to er født på Samsø og har haft en god hjælp af min fætter Laurits Kjær-Hansen.

I årbogen for 2010 er begge mine oldeforældre med, da de var veteraner fra Treårskrigen i 1848-50. Min oldefar på min mors side Niels Mortensen Kjær fra Holmsborg er med på det store billede med krigsveteraner. Min mor, der var født i 1893, har fortalt at veteranerne mødtes hvert år på Bøgebjerg i Østerby. Hun fortalte, at det var en dag, hendes farfar så hen til hvert år. Hun huskede tydeligt, han var i sit bedste tøj og havde den sorte hat på samt sine to medaljer, som han havde fået for sin deltagelse i krigen til søs. Der står i hans lægdsrulle, at han 19 år gammel ikke var søvant, selvom han var taget til marinen. Han deltog i et slag på Slien på kanonbåd nr. 9. Da de sejlede op af Slien sad malkepigerne og malkede inde på bredden. Da de kom op i bunden af fjorden, blev de beskudt af tyskerne med granater og en af disse fjernede alt på båd nr. 9 undtagen oldefar. Han var eneste overlevende og blev efter krigen tildelt den danske krigsmedalje af Kong Frederik den 7.

Senere fik han også en engelsk medalje og med den fulgte der en flødekande. Englænderne kan jo ikke undvære fløde til deres te. Oldefar blev såret af en granatsplint i sit hoved. Splinten kunne fjernes, og han modtog hvert år 120.00 kr. som erstatning - en ret god sum penge på den tid.

Jeg har ledt efter de to krigsmedaljer, men ingen i slægten ved, hvor de er. Jeg omtalte det til en kusine i København, og hun kunne fortælle, at hun havde flødekanden, som hun havde fået af sin mor - altså min moster. Mor havde taget kanden i sit hjem, da de tømte min morfars hus i Strandskoven ved Ballen, huset der i dag hedder Kjærs Hus.

Oldefar døde den 3-1-1912, og han bliver begravet på Besser Kirkegård, og som jeg ved, var kisten svøbt i Dannebrog, som det var en tradition for disse veteraner. De fik også en hvid marmorsten på deres grav, noget staten gav. Provsten i Besser sørgede for det. Men Dannebrog begraver man ikke og det blev taget af inden kisten blev sænket i graven. Min mor var ikke med til oldefars begravelse, da hun var på Roskilde Folkehøjskole og lige havde været hjemme til jul. Det var jo dyrt at rejse på den tid, med de små indtægter man havde som Højskoleelev. Da begravelsen var forbi tog Provsten flaget med sig hjem. Min morfar og hans broder mente, det tilhørte dem og tog ned til provsten for at få flaget. Han mente det tilhørte ham, fordi han havde sørget for det og foretaget den ære at begrave en veteran. Men morfar og hans broder fandt ud af, at fanen tilhørte dem som efterkommere, og de aflagde provsten et nyt besøg med et bevis på, at flaget var deres, og fik det da også. Da min mor var oldefars ældste barnebarn, bestemte de, at hun skulle have flaget, og det havde vi hjemme på gården i Hammel til 1940. Da var det så slidt, at min mors fætter gav min far et nyt til hans 50 års fødselsdag.

Da jeg tjente på Samsø i 1948-49 stod oldefars gravsten stadig på Besser kirkegård, men den var fuld af mos og helt grøn. Jeg sagde det til min Mors familie, men der blev ikke gjort noget ved den, for de sagde det var kirkens opgave, at holde den, da den var fredet i 99 år. Da jeg kom til Samsø igen i 1953 var den væk.

Min oldefars medalje på fars side har jeg set hos noget familie i Vendsyssel. Han var landsoldat og hed Peder Sørensen Vadstrup og var fra Ørby og en halvbroder Rasmus Jørgen Vadstrup var med i samme krig. Oldefar Peder Sørensen Vadstrup var hjemme på orlov efter et år, og så blev han afløst af sin søn Ole Pedersen Vadstrup, der blev sendt af, som stillingsmand helt ukyndig til krigen var slut.

Oldefar og Ole købte i Angel i Sønderjylland de første røde køer, der kom til Samsø. De blev sejlet til Samsø. Oldefar havde set dem dernede, og så købte Ole nogle køer og en tyr, er der blevet mig fortalt af min Far. Hjemme havde vi efterkommere af de køer i mange år, men på grund af kunstig befrugtning blev de for store til båsene. Så jeg købte jerseykalve af Laurits Kjær-Hansens far i Besser. De var også gode og passede til båsene.