Vi er også på Facebook:  FaceBookIcon.gif

logo.gif (4325 bytes)
Stiftet 19. maj 2001

Nyt om SLFS:
Nyhedsbrev februar 2024
Husk at betale kontingent
Husk at bestille Årbogen 2023
Det sker i 2024
Samsø billed database
Samsø slægtsnavne
 

UK.png English Summary

Nyeste artikler:

Opdateret:
19/04/2024
af: Niels Erik Thunbo Pedersen

Webmaster:
Niels Erik Thunbo Pedersen

Sprog/Language:

Persondatapolitik:
Persondata- og Cookiepolitik

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø Du er ikke logget ind
LOG IND
»Ingen fremtid - uden fortid«
Foredrag – på Sjælland
Skrevet af: Niels Erik Thunbo Pedersen, 13/04/2014
Vis Oversigten

Torsdag den 20. marts var Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø inviteret til at fortælle om emnet “Samsinger på vestsjælland”. Det var foreningens formand Niels Henrik Nielsen, som var inviteret af Gørlev lokalarkiv på vestsjælland, for at give sit bud på, hvorvidt samsingerne engang foretrak Sjælland frem for andre dele af Danmark. Ved nærmere eftertanke var det jo lidt af et vanvid at holde foredrag under den valgte titel – sæt nu man var blevet afkrævet redegørelse for alle samsingers gøren og laden?

Der var et helt imponerende fremmøde fra store dele af det vestsjællandske med ikke mindre end omkring 40 tilhørere. De fremmødte fik en kort introduktion til foredragsholderens egen baggrund i det sjællandske og lidt historisk baggrundsviden om Samsøs tilhørsforhold gennem tiden.

MangeTilhørere

Nogle typiske samske efternavne vakte altid foredragsholderens opmærksomhed, og når man gravede lidt i personens relation, ja så var deres ophav ofte Samsø. Drejø, Gylling, Schneider, Weinrich, Ladefoged, Egeriis og Bang var nogle af dem, og omvendt kunne man så også finde typiske navne fra Sjælland som Stoltenberg, Meredin-Petersen, Pfeiffer, Sode og Lohse på Samsø.

Efter en kaffepause, hvor mange af tilhørerne benyttede lejligheden til at hilse på foredragsholderen og samtidigt fortælle netop deres helt egen Samsøhistorie, så kom vi frem til aftenens clou - den store database. www.samsoeroots.dk, som jo er Inge Lise Vohnsen Sørensens og Karl Erik Kornmaaler Mikkelsens fortjeneste, er det hidtil bedste værktøj, vi har, og kender man databasens baggrund, kan slægtsinteresserede i hele verden anvende dette stykke værktøj på forskellig vis.

Foredragsholderen gennemgik systematisk opbygningen i databasen og fortalte undervejs, hvordan data var fremkommet, og hvilke udfordringer det så kunne give. Gennemgangen havde det sigte at give lytterne mulighed for selv at kunne udsøge data i netop deres geografisk områder. Netop det, at data er knyttet til en geografisk lokalitet, gør, at den udmærker sig frem for andre og mere kendte databaser.

Valgte samsingerne så bosætning i øst? Svaret må være: Ja, i hvert fald målt ud fra mængden af tilstedeværende samsinger og deres efterkommere.

NielsHenrikNielsen på Vestsjælland

Til sidst gennemgik foredragholderen sine egne sjællandske rødder.

www.genealogy-samsoe.dk - 0
Grafik og tekst er optimeret til Internet Explorer
Set bedst med en skærmopløsning på 1024 x 768 eller højere
AspUpload Table Editor
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.03