Dette er baggrunden for den historie som oprulles herunder.

I et lille husmandshjem i Vesterløkken fødtes ind i en større søskendeflok drengen Charles Skjødt. Han kom i Pillemark skole og fik dér klassekammerater som Halvor Sørensen, ”lille Børge”, Sv. Aage, ”grise-Jesper” og min far. I voksenlivet var de blevet spredt for alle vinde og forbindelsen til fødeøen var meget forskellig. Min far besøgte pligtskyldigt hjemmet i Pillemark og svigerforældrene i Ballen nogle gange om året – men Samsø var et overstået kapitel. Som udlært mejerist måtte han søge mulighederne andre steder og det blev det vestsjællandske som mange andre samsinger. Til slut endte han og min mor med at slå sig ned midtvejs imellem Kalundborg og Slagelse. Hen imod jul blev det en fast tradition at min far skrev sit eneste julekort – og dét var til hans gamle klassekammerat Charles Skjødt som da drev et landbrug, ”Dianagård”, ved Stigs Bjergby.

Årstallet på kalenderen er nu skiftet mange gange siden dengang i 1984 hvor 50-års skolejubilarerne sidst var forsamlede. Den årlige tradition imellem de to fik mig til at overveje at genoptage den smukke tradition imellem en af Charles’ sønner og mig selv og sådan blev det så. Vi har begge kunnet supplere hinanden med historier og viden om fotografier, som vores fædre havde efterladt sig.

Erik Skjødt havde som så mange af os hørt historier om slægten, men hans havde en drejning som de fleste af os nok ikke ville ønske – død for egen hånd. Oldefaren havde truffet den tunge beslutning som familiefar med småbørn i hjemmet. Han havde vistnok gjort en ung pige svanger og tog så denne skammens udvej. Eller havde oldefaren ikke været møller i Onsbjerg og måske ført urigtige regnskaber – der var kort sagt ingen som rigtig vidste hvad der var rygter og hvor sandheden lå.

Men Erik Skjødt havde via opslag i kirkebogen for Onsbjerg sogn (1892), fundet en interessant note under døde mænd. På dagen for døden var der forkyndt ham en højesteretsdom og da man lod ham alene i cellen fik han lejlighed til at tage sit eget liv. Altså en dramatisk udgang på noget som han havde fået en dom for, men hvad kunne det være og hvor kunne vi finde domsprotokollerne.

Der gik temmelig længe inden vi i fællesskab og med dygtige slægtsforskeres mellemkomst fik hul på den sag, og efter et besøg på rigsarkivet, hvor de relevante arkivalier var bestilt, oprulledes hele historien. Teksten herunder er en direkte afskrift af domsafsigelsen som Erik Skjødt har sendt til mig. Her mere end 100 år efter begivenheden ville der nok kun være få af os, der så døden som den eneste udvej for en så sørgelig historie.

Billedet viser Karl Pedersen Skjødt og sønnen Charles Skjødt, fotograferet på ejendommen i Vesterløkken ca. 1936. Ejendommen blev senere overtaget af Åge Skjødt og senere igen af spillemand Ernst Hansen og i dag af sidstes søn Henning Hansen. Postadressen er i dag Vesterløkken 2.

Dommen

Under nærværende sag tillader ifølge Holbæk Amts Ordre af 21. f. Md Slagter Jens Peter Petersen kaldet Schjøth af Onsbjerg for bedrageligt forhold, og er han ved sin egen med de oplyste Omstændigheder stemmende Tilståelse tilstrækkeligt overbevist om at have sig gjort skyldig i dette Forhold. I August Maaned f. X kjøbte Tiltalte for 25 Kr. paa den Grev Danneskjold tilhørende Gaard Hjalmargaard en Ko, der var udsat som lidende af Tuberkulose og blev det ved Salget udtrykkeligt tilkjendegivet Tiltalte, at Koen solgtes, fordi Dyrlægen havde erklæret, at den var angreben af den nævnte Sygdom. I sund Tilstand maa Koen efter det Oplyste antages at ville have havd en værdi af ca. 150 Kr. Uagtet Tiltalte saaledes godt vidste, at Koen var angreben af en farlig Sygdom der gjorde den værdiløs, solgte han dog koen, der hidtil ikke havde vist andre Symptomer paa Sygdommen end, at den var mager, i Januar Maaned d. A. til Ølbrygger Morten Elias Hansen af Brundby for en Kjøbesum af ca. 100 Kr. Ved Salget forsikrede Tiltalte Kjøberen, der udtrykkelig gjorde Tiltale bekjendt med, at dens Mælk skulle bruges til Kjøberens Børn, at Koen var sund og frisk og navnlig ikke led af Tuberkulose, ligesom han heller ikke omtalte, hvor han havde kjøbt Koen, men undgik Kjøberens Spørgsmaal derom ved at sige, at den sidst havde været hos en Husmand, hvortil han sigtede til den Kjøberen ubekjendte Omstændighed, at han i Mellemtiden havde solgt Koen til en Husmand, men atter faaet den tilbage. Ved Salget fra Hjalmargaard havde Koen et Nummer indbrændt paa det ene Horn, dette Mærke var ved Salget til M. E. Hansen næsten udslettet. Tiltalte har nægtet at dette er foretaget i den Hensigt at gjøre Koen ukjendelig. Da Kjøberen havde havd Koen i ca. 6 Uger brød Sygdommen stærkt frem og viste det sig at være Underlivs- og Yverbetændelse.

For det saaledes udviste Forhold vil Tiltalte, der er født i Østerby, Besser Sogn, d. 26 Februar1854 og ikke tidligere straffet, være at anset efter Straffelovens § 251 og findes Straffen efter Omstændighederne og navnlig naar henvises til at Tiltalte vidste, for hvilken Fare hans Bedrageri udsatte Besvignes Familie, at maatte bestemmes til Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage. Tiltalte vil derhos have at betale i erstatning til Ølbrygger Morten Elias Hansen af Brundby 120 Kr. samt at udrede alle af Sagen flydende Omkostninger, derunder i Salær til Aktor Prok. Búch, og Defensor Sagf. Garde, 10 kr. til hver. Da befalede Sagførelse har været forsvarlig.

Thi kjendes for Ret.

Tiltalte Slagter Jens Peter Petersen kaldet Schjøth af Onsbjerg bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage samt betale i Erstatning til Ølbrygger Morten Elias Hansen af Brundby 120 Kr. Saa bør Tiltalte udrede alle de af Sagen flydende Omkostninger derunder Salær til Aktor, Prok. Búch, og Defensor Garde, 10 Kr. til hver. Den idømte Erstatning at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Dommen i det Hele at efterkommes under Adfærd efter Loven.