Vi er også på Facebook:  FaceBookIcon.gif

logo.gif (4325 bytes)
Stiftet 19. maj 2001

Nyt om SLFS:
Nyhedsbrev februar 2024
Husk at betale kontingent
Husk at bestille Årbogen 2023
Det sker i 2024
Samsø billed database
Samsø slægtsnavne
 

UK.png English Summary

Nyeste artikler:

Opdateret:
19/04/2024
af: Niels Erik Thunbo Pedersen

Webmaster:
Niels Erik Thunbo Pedersen

Sprog/Language:

Persondatapolitik:
Persondata- og Cookiepolitik

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø Du er ikke logget ind
LOG IND
»Ingen fremtid - uden fortid«
En lille historie om tegl (mursten).
Skrevet af: Niels Henrik Nielsen og Robert Sørensen, 09/02/2020 - Redigeret af: Niels Erik Thunbo Pedersen
Vis Oversigten

For et par år siden udkom det bind i serien Danmarks Teglværker, der omhandlede blandt andet Samsø, og i den forbindelse afholdt forfatterne en lille præsentation af bogen på Samsø Museum. De tre garvede og meget vidende forfattere interesserede sig for alt vedrørende tegl (i datidens aviser benævnes tegl som mopser). En af dem var specielt interesseret i at vide det, hvis man fandt gamle tegl med teglværkets stempel (læs: logo) i de brændte sten. De er sikkert sjældne og fandtes måske kun i 1 ud af 1000 tegl, og chancerne for at gøre et sådant fund i dag er uhyre små. De gamle bygninger jævnes som regel med store entreprenørmaskiner og ikke med håndkraft, og genbrug af tegl ses ikke så meget mere, med mindre der er tale om vejfyld og lignende.

En dag her på slutningen af sommeren kom så en af Samlingens frivillige og fortalte om et sjovt fund af tegl fra nordøen. I forbindelse med ombygning og nænsom renovering af en gammel gård (opført før 1850) fandt man tegl, ikke med stempler men med indridsede bogstaver og årstal. De tre erfarne teglværksforfattere blev kontaktet og svaret var at det højst sandsynligt har været teglværksarbejderne, som har sat deres initialer i de våde tegl. Ud fra dateringen kan teglene på gården så kun være brændt på Holmsborg Teglværk og ikke på Frederikshøj, hvis de da altså stammer fra et teglværk på Samsø.


Hvem er mon MKS og LM i 1877 ?


Sørensen satte disse spor.

Med til historien hører, at hele rækken af de gamle tegl, 8 i alt og heraf 4 med cifrene 2, 3, 4 og 5 indridset, nu alle er genanvendt i forbindelse med byggeriet på den gamle gård, så teglets lokalhistorie er godt bevaret for eftertiden.

www.genealogy-samsoe.dk - 0
Grafik og tekst er optimeret til Internet Explorer
Set bedst med en skærmopløsning på 1024 x 768 eller højere
AspUpload Table Editor
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.03