Vi er også på Facebook:  FaceBookIcon.gif

logo.gif (4325 bytes)
Stiftet 19. maj 2001

Nyt om SLFS:
Nyhedsbrev november 2020
Bestil årbogen 2020 her
Husk at betale kontingent
Det sker i 2020
Samsø billed database
Samsø slægtsnavne
 

UK.png English Summary

Nyeste artikler:

Opdateret:
10/11/2020
af: Niels Erik Thunbo Pedersen

Webmaster:
Niels Erik Thunbo Pedersen

Sprog/Language:

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø Du er ikke logget ind
LOG IND
»Ingen fremtid - uden fortid«
Den store Træmand på Samsø
Skrevet af: Kjeld Christensen, 10/11/2020 - Redigeret af: Niels Erik Thunbo Pedersen
Vis Oversigten

I Regnar Lodbrogs Saga, der er skrevet i 1200-tallet, findes en fortælling om Den store Træmand på Samsø: Nogle vikinger lagde til ved havnen Munarvåg - måske ved Stavns Fjord, måske ved øens sydkyst - og i skoven bag havnen fandt de resterne af en gudestøtte af træ, mere end 25 meter høj, der lå mørnet og mosbegroet på jorden. Helt død var guden dog ikke, for han fremsagde et kvad for dem, hvori han berettede, at Regnar Lodbrogs sønner havde rejst ham her for mange år siden, for at man kunne blote (ofre) til ham før kampen.

Historien fra sagaen er velkendt, mens det er ukendt for de fleste, at Træmanden også omtales i en krønike fra 1100-tallet, ”Mare Balti-cum”, som skal findes i klosterbiblioteket i St. Gallen i Schweiz. I krøniken berettes om nogle handelsmænd, som lagde til ved Samsø på vej mod Norge. De gik i land ved Munarheim, og fandt den store træstøt-te, som beskrives detaljeret, og på deres videre færd diskuterede de ivrigt hvilken guddom, støtten skulle forestille.
”Mare Baltikun” omtales i et manuskript af John Frey om ”Den store Træmand på Samsø”, som findes i arkivet på Nationalmuseet. Der er dog et problem: Hans historie er løgn fra ende til anden! Biblioteket i St. Gallen, hvor krøniken skulle findes, har aldrig hørt om den, og krønikens tekst indeholder så mange fejl, at den ikke kan være fra 1100-tallet, men må være opdigtet senere.

Dette har jeg redegjort for i en artikel om ”Den store Træmand på Samsø”, som kan læses her på hjemmesiden ved at klikke HER.

Artiklen offentliggøres i håb om, at der er nogen på Samsø, der kan bidrage til at besvare nogle af de spørgsmål, som John Freys artikel rejser. Vi ved ikke hvem John Frey er, vi ved ikke hvornår og hvorfor hans artikel er skrevet, og hvornår og hvordan den er kommet til Nationalmuseet. Det er en oplagt mulighed, at J. Troels-Smith, tidligere leder af Naturvidenskabelig Afdeling på Nationalmuseet, har fået den fra en bekendt på Samsø, hvor han i mange år udførte arkæologiske undersøgelser. Hvis nogen kan bidrage med oplysninger, er de velkomne til at kommentere artiklen på hjemmesiden eller til at skrive til mig (kjeld@hkchristensen.dk). 

På forhånd tak for hjælpen! 
 

www.genealogy-samsoe.dk - 0
Grafik og tekst er optimeret til Internet Explorer
Set bedst med en skærmopløsning på 1024 x 768 eller højere
AspUpload Table Editor
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.03