Lørdag den 21. september 2019 havde en mindre skare af foreningens medlemmer og et par ikke-medlemmer tilmeldt sig den annoncerede tur til Sjælland, hvor målet var besøg på Gisseløre Radiostation og Røsnæs Fyr.

Efter det næsten traditionelle rod med køb af billetter og at få bizz’en til at virke, kom vi over vandet i et stille og roligt tempo og mødte ved middagstid de tilstødende medlemmer ved første bestemmelsessted. Her bød en særdeles veloplagt Jens Seeberg os velkommen ved radiostationen. Flagene var hejst for de oversøiske gæster og snart var vi placeret ved kaffebordet i den tidligere driftsbygning (her lugtede dog ikke fælt af maskinolie).

Herefter fulgte en intens og stærkt komprimeret gennemgang af Statsradiofoniens historie og udvikling i Danmark og naturligvis hvilken betydning det fik for stationen i Kalundborg. Vi fik en god rundvisning på stationen hvor pladsbehovet ved nutidens elektronik havde givet masser af rum til små samlinger af historisk sende- og modtageudstyr. Stationens strategiske betydning for både besættelsesmagten og for de allierede fik en særlig omtale med mange små anekdoter om krigens sidste dramatiske tid og hvordan man undgik nedsprængning af sendemasterne.

Set med nutidige briller har strømforbruget været ganske enormt; en overgang var den månedlige regning på kr. 230.000. I vore dage hvor alt er digitalt er strømforbruget reduceret væsentligt – lige som behovet for fysisk tilstedeværelse.

Det var et foredrag med guidet rundvisning hvor et måske ret tørt emne i den grad blev gjort nærværende og fyldt med humor og glimt i øjet. Vi kan varmt anbefale andre at tage den korte tur over vandet til Gisseløre.

Vi sagde farvel til Gisseløre og fortsatte nu ud imod spidsen af Røsnæs til Refsnæsgården, hvor vores guide Mogens Anholm stod klar til os. Han vidste jo, det var samsinger, der ventede ham, så han var klædt på til jobbet. Mange kendte Mogens på forhånd, selvom der var løbet meget vand i åen siden sidst, én havde gået i skole med ham, og én kendte ham fra Pillemark, hvor han tjente ved Maja Holm, én var i familie med ham, og nogen kendte ham bare fra den lokale avis i Kalundborg. Fra gården kørte vi i kolonne ud til P-pladsen, hvor alle steg ud på nær én bil, som gerne måtte køre hele vejen.

Under gåturen fortalte Mogens om udfordringen med beskyttelse af kysten og den evigt truende erosion af skrænterne især mod nord. Der bor en familie tæt ved fyret og derfor er der begrænsning af kørende trafik. Vi blev bænket og fik bestilt kaffe og kage i fyrets café som drives af frivillige under Kalundborg kommune. Mogens fortalte om caféen og projektet med at holde fyret åbent for offentligheden.

Fyrtårnet er væsentligt anderledes end vores eget på Vesborg, firkantet og mindre, men udsynet er ligeså fantastisk, både over land og over havet. En af deltagerne var med på turen bare for at komme op i fyrtårnet; når man nu havde kigget på det fra det tilsvarende på Samsø eller fra vandet som fisker fra Kåsen. Vi fik set den flotte og moderne udstilling, som er lavet om stedets og fyrets historie op igennem tiderne.

Vi returnerede til Refnæsgården hvor vi fik en mere personlig fortælling om Mogens’ liv som landmand og politisk engageret i området hvor han har boet siden 1960’erne. Selvom han er venstremand, ingen tvivl om det, så stiller han skarpt på borgmesterens løfter til Røsnæs Udvikling og Beboerforening (kaldet RUB). Det sidste kan man læse sig frem til på deres hjemmeside, nemlig at man har iværksat mange aktiviteter for at sikre lokalområdets overlevelse. Den tidlige offentlige skole driver man nu som friskole og Nyby havn (kaldet Guldsand her på Samsø) har fået kajakhotel, beboerhus med havbad tre trin ned. Slutteligt gik vi en tur ud over markerne, imellem ungkreatur og kokasser, ned igennem slugte, for til sidst at ende oppe på Vågehøj, et udsigtpunkt i højdekote med Ballebjerg, hér havde tyskerne udkigspost under krigen.

Slutteligt fra denne fremragende dag i det skønneste sensommervejr er at nævnte, Mogens Anholm er en pragmatisk mand, en Kattegatsforbindelse er en mulighed syntes han, men den skal laves som tunnelløsning vest om Asnæs. Og så sagde han lidt skælmsk ”hvad synes samsinger om en bro hen over øen? Svaret er bortcensureret.